Decemberkalenderen kan give plads til mere familietid, når indholdet ikke kræver nye indkøb og lange forberedelser hver dag. Selv en kalender med fælles aktiviteter kan blive dyr, hvis hver låge byder på billetter, særlige materialer eller en tur ud af huset. En økonomisk overskuelig kalender begynder derfor med to aftaler: Hvor meget må den koste, og hvor meget tid har familien faktisk til rådighed?

Giv decemberkalenderen et samlet prisloft

Et fast beløb er mere brugbart end en løs ambition om at holde igen. Små køb virker beskedne hver for sig, men gavepapir, chokolade, hobbyartikler og færdige bageblandinger løber op. Skriv kalenderens forventede udgifter ned, før du fordeler aktiviteterne på datoer. Køb eventuelle adventsgaver inden for det samme prisloft, så de ikke bliver en ekstra udgift ved siden af aktiviteterne. Husk også indpakningen. Hvis hver besked skal ligge i en ny pose med bånd og mærkat, er en del af budgettet brugt, inden familien har lavet noget sammen.

Forestil dig en familie, der sætter 300 kr. af til en fælles aktivitetskalender. Familien afsætter 70 kr. til ingredienser til en bageeftermiddag, 45 kr. til papir og lim, 35 kr. til popcorn og kakao samt 90 kr. til en mindre udflugt inklusive transport. Det giver udgifter på 240 kr. og efterlader 60 kr. til prisforskelle eller et glemt indkøb. Beløbene er tænkte eksempler, som skal tilpasses lokale priser og det, familien allerede har hjemme.

Resten af kalenderens dage behøver ikke føre til flere køb. Højtlæsning, en aftentur for at kigge på julelys og et spil fra skabet kan indgå uden en særskilt post i budgettet. Lad prisloftet gælde hele kalenderen, også de spontane tilføjelser. Ellers kan de samme reservepenge hurtigt blive lovet væk til flere forskellige ting.

Læg decemberkalenderens aktiviteter efter hverdagens tidsrum

En aktivitet kan være billig i indkøb og dyr i tid. Hjemmelavet julepynt kræver måske kun papir, men der skal findes saks og lim frem, ryddes et bord og samles rester op bagefter. På en hverdag med sen afhentning og fritidsaktiviteter kan forberedelse og oprydning komme til at fylde mere end selve samværet. Kalenderen skal passe til den tid, der er tilbage efter aftensmad, lektier og almindelige pligter, ikke til en forestilling om en rolig december.

Se på familiens aftaler, før du skriver beskederne. På travle dage kan dagens aktivitet være, at et barn vælger aftenens historie, eller at alle fortæller om noget morsomt fra dagen ved spisebordet. Gem bagning og længere ture til dage, hvor der er bedre tid. Notér gerne den forventede varighed i din egen plan, så en lille kalenderbesked ikke viser sig at kræve det meste af aftenen.

Transport og ventetid skal også regnes med. En gratis begivenhed kan medføre udgifter til brændstof, parkering og mad på farten. Det er ikke i sig selv en grund til at droppe turen, men den skal have plads i både tidsplanen og budgettet. Vælg tidspunktet, før du lover børnene noget, og undersøg åbningstider og eventuelle udgifter, mens der stadig er mulighed for at finde et alternativ.

Brug det, der allerede står i køkkenet og skabene

Begynd planlægningen med at åbne skabe og skuffer. Måske ligger der karton fra en fødselsdag, småkageforme bag røreskålen og et puslespil, som familien ikke har samlet længe. Når kalenderen tager udgangspunkt i de ting, bliver indkøbslisten kortere. Samtidig slipper du for at bruge en eftermiddag på at finde bestemte materialer, som kun passer til én nøje planlagt aktivitet.

I køkkenet handler det om at undersøge, hvad der er på lager, og hvad der mangler. Mel i skabet betyder ikke nødvendigvis, at der også er smør, krydderier og bagepapir. Tjek opskriften først, og vælg gerne en, hvor resten af ingredienserne kan bruges i den almindelige madlavning. En hel pose af en særlig ingrediens kan gøre en lille portion dyr, hvis resten aldrig bliver brugt. Omvendt behøver hele posens pris ikke blive regnet med i kalenderbudgettet, hvis en del af indholdet skal bruges til husholdningens planlagte måltider.

Det samme gælder kreative projekter. Papir i forskellige størrelser og farver kan bruges til fælles pynt, uden at alle skal lave ens figurer. Lad materialerne bestemme opgaven frem for at købe ind efter et bestemt billede. Aftal også, hvor meget I vil lave. Et enkelt papirhjerte kan sagtens være en hel aktivitet. Det behøver ikke udvikle sig til ny pynt til samtlige vinduer. Og julegaver kan få hjemmelavede gavemærker af de papirrester, der bliver tilovers.

Fordel valgene uden at købe ens til alle

Flere børn i familien behøver ikke betyde flere separate kalendere med hver deres indkøb. En fælles kalender kan indeholde beskeder til hele husstanden, mens børnene skiftes til at vælge inden for nogle aftalte rammer. Den ene vælger spillet, og den anden vælger historien næste dag. Det kræver en tydelig fordeling, men udgiften vokser ikke automatisk med antallet af børn.

Tal om forskellen på at få lige meget indflydelse og at få ting til samme pris. Et barn vil måske gerne bage, mens et andet helst vil bygge en hule med tæpper og høre en historie derinde. Aktiviteterne behøver ikke koste det samme for at have lige stor plads i kalenderen. Undgå at udligne forskellen med en ekstra gave. Så bliver prisen hurtigt målestok for noget, der egentlig skulle handle om fælles tid.

Aldersforskelle kan håndteres ved at give børnene forskellige roller i den samme aktivitet. Et mindre barn kan trykke småkager ud, mens et større barn læser opskriften og måler af sammen med en voksen. Når der skal spilles, kan reglerne tilpasses, så alle kan deltage. Lav aftalen på forhånd, så den ældste ikke altid forventes at rette sig efter de yngste. Der skal også være dage, hvor de større børns ønsker får plads, uden at det behøver at koste noget.

Lav aftaler om ændringer før december begynder

En kalender med faste datoer kan skabe pres, når arbejdsdagen trækker ud, eller nogen er for trætte til den planlagte aktivitet. Aftal fra begyndelsen, at en besked må flyttes eller byttes. En bageeftermiddag kan vente til weekenden, mens dagens fælles stund bliver en kort historie i sofaen. I behøver ikke indhente alle udskudte aktiviteter. Ellers kan de sidste dage før jul blive fyldt med aftaler, som ingen længere har tid til.

Fleksibilitet har også en økonomisk side. Køb ikke letfordærvelige varer langt i forvejen til en aktivitet, der måske bliver flyttet. Vent med billetter, hvis familiens planer er usikre, og læs vilkårene for ændring og afbestilling før betaling. En aktivitet med billet kan stadig have sin plads, men der skal være råd til udgiften, selv hvis en deltager ender med at blive hjemme.

Lav nogle få reservebeskeder, som ikke kræver indkøb eller forberedelse. De kan for eksempel lade et barn vælge musik under madlavningen eller bestemme, hvilket fotoalbum familien skal kigge i. Opbevar dem sammen med kalenderen. Når en plan falder fra hinanden sidst på eftermiddagen, kan du bytte beskeden med det samme frem for at tage på en ekstra indkøbstur for at redde dagens låge.